Arveloven: Hvem arver mig?

Hvad er Arveloven?

Arveloven regulerer, hvordan arv fordeles, når en person afgår ved døden. Den omhandler alt fra fordeling af arv mellem ægtefæller og børn til betaling af arveafgift. Denne artikel vil gennemgå de vigtigste elementer af arveloven, og besvare de mest almindelige spørgsmål om arveret.

Grundlæggende Bestemmelser i Arveloven

Arveloven indeholder en række grundlæggende regler om fordeling af arv. Først og fremmest er der regler om, hvem der arver. Dette kan variere, afhængigt af om den afdøde har efterladt sig ægtefælle og børn, forældre, søskende, niecer og nevøer, eller ingen nærtstående slægtninge.

Ifølge arveloven har den afdødes ægtefælle og børn førsteret til arven. Hvis den afdøde ikke efterlader sig ægtefælle eller børn, går arven til den afdødes forældre eller deres efterkommere. Hvis ingen af disse er i live, går arven til den afdødes bedsteforældre eller deres efterkommere. Hvis ingen af disse grupper findes, tilfalder arven staten.

Testamente og Arv

Et testamente er et juridisk dokument, hvor den afdøde kan bestemme, hvordan en del af arven skal fordeles. Man kan derfor ved testamente fravige de almindelige arveregler. Der er dog en række regler for, hvad man kan bestemme i et testamente. Den afdødes ægtefælle og børn har ret til en vis mindstearv eller "tvangsarv", som ikke kan tilsidesættes ved testamente.

Arveafgift og Boafgift

Når arven skal fordeles, er det også vigtigt at være opmærksom på arveafgift og boafgift. Det kan man læse mere om i Arveloven og Boafgiftsloven.

Hvad sker der, hvis den afdøde ikke efterlader sig et testamente?

Hvis den afdøde ikke efterlader sig et testamente, vil arven blive fordelt efter de almindelige arveregler i arveloven.

Hvordan opretter man et testamente?

Der er flere måder hvorpå man kan oprette et testamente, men det er vigtigt, at man overholder formkravene i Arveloven, da testamentet ellers kan blive erklæret ugyldigt. Man kan f.eks. oprette et vidnetestamente, som skal underskrives i overværelse af to vidner. Vidnerne skal være uvildige, og de må ikke selv have en interesse i testamentet. Man kan også oprette et såkaldt notartestamente, hvor en notar sikrer sig, at testator er fornuftsmæssig i stand til at oprette testamentet - og altså ikke er dement eller lignende. Sidstnævnte gør det meget svært at anfægte testamentets gyldighed.

Hvad er forskellen på et notartestamente og et almindeligt testamente?

Et notartestamente oprettes med hjælp fra en notar, og det indføres i et officielt register. Et almindeligt testamente oprettes uden notarens medvirken, men det skal stadig underskrives i overværelse af to uvildige vidner.