Forbrugeren fik i forbindelse med en reklamation omleveret sin telefon af den erhvervsdrivende. Han anførte i forbindelse med omleveringen, at den modtagne telefon var refurbished og leveret i uoriginal emballage og derfor ikke opfyldte kravene til omlevering i købeloven. Forbrugeren afviste i forbindelse med Forbrugerklagenævnets behandling af sagen, at lade den sagkyndige foretage en destruktiv undersøgelse af telefonen med henblik på at klarlægge, om telefonen var refurbished. Forbrugerklagenævnets flertal vurderede, at det forhold, at omlevering ikke skete i originalemballage, ikke i sig selv kunne medføre, at den skete omlevering måtte anses for ikke at være kontraktsmæssig. Flertallet lagde ved afgørelsen vægt på, at videresalgsværdien i det konkrete tilfælde ikke var forringet, samt at den anvendte emballage havde opfyldt sit formål.

Forbrugeren fortrød købet af en madras, men returnerede ikke varen til den erhvervsdrivende, da parterne var uenige om størrelsen af det beløb, forbrugeren skulle have tilbagebetalt. Forbrugerklagenævnet fandt i overensstemmelse med en dom fra EU-domstolen, at madrassen var omfattet af fortrydelsesretten. Nævnets flertal vurderede imidlertid, at forbrugeren havde fortabt sin fortrydelsesret ved ikke at tilbagelevere madrassen til den erhvervsdrivende inden for den tidsfrist, der følger af loven. Flertallet lagde vægt på, at det forhold, at der mellem parterne er tvist om størrelsen af det beløb, som forbrugeren skal have tilbagebetalt, ikke kan begrunde, at forbrugeren tilbageholder varen.